Books / fiction for children / tegneserier

Tintin i Congo


Description


Tegneserie om Tintins oplevelser under en løvejagt i Afrika.

Reviews (18)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Vibeke Storch (børn)

d. 18. Dec. 2018

I 1930 tegnede Hergé for første gang Tintin i Congo efter Tintins debut i Tintin i Sovjet. I 1946 blev Tintin i Congo revideret og farvelagt, og i 1975 udkom den i Danmark (nyt oplag i 1982).Den sort/ hvide version fra 1930 foreligger hermed for første gang på dansk. Albummet indledes af redaktør J. Sonnergaard, som gør rede for albummets historie, og hvorfor han mener, det har sinberettigelse at udgive den originale udgave i dag: Den er uundværlig for forståelsen af H.s senere produktion - og underholdende. Som J.S. selv påpeger, er historien forældet. Humoren består ibeskrivelser af T.s massakrer på Afrikas vilde dyr, og pointerne er racistiske - afrikanerne fremstilles som halvvilde, barnlige og dumme. Ill. er ubehjælpsomme sammenlignet med senere T-albums,men sproget i 1975 er dårligere end i 1930-udg., og den måde hvorpå dyreslagtningerne i den senere udg. er forsøgt formildet, virker ikke overbevisende. På baggrund af dette mener jeg, albummetførst og fremmest henvendersig til voksne Hergé-interesserede, snarere end til børn.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Garde (skole)

d. 18. Dec. 2018

Denne oprindelige og første version af Tintin i Congo (fra 1930-31) udgives hermed med et væsentligt forord af Jørgen Sonnergaard. Han beretter om fortællingens vej til dansketegneserielæsere. Det er ganske interessant og giver læseren en indsigt, så han kan acceptere denne udgave som en tegneseriehistorisk udgave for entusiaster og til undervisningsbrug, hvor den kanbruges sammen med de danske udgaver fra 1946 og 75. J.S. ønsker den læst som en datidens vaskeægte røverhistorie og til større forståelse af senere albums, hvilket den også er bedst tjent med. Dener et klokkerent eksempel på 30'rnes syn på negre og Afrika (- og andre fremmede lande og miljøer). Et syn, der først ændredes med de moderne trafik- og kommunikationsmidler. Albummet med deikke-farvelagte, primitive/naive tegninger og fortælleforløb kan altså bruges i flere undervisningsforløb i både dansk og historie (7-10 kl.) men vil næppe have interesse som udlånseks. blandtskolebibliotekets andre tegneserier. Dele afdenne serie indgik i Comics 3 (Carlsen if 1970).


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Arne Olesen (skole)

d. 5. Apr. 2019

I Comics 3 fra 1972 præsenteredes et afsnit fra Tintin i Congo for at vise noget fra en Tintin bog, der aldrig ville blive udgivet i sin helhed igen, som man skrev. Og man skrev videre: den stammer fra en tid og et land, der opfattede kolonistyre som det eneste naturlige, og selv om Hergé er så fjernt som nogen fra racistiske ideer, kan den ikke undgå at virke forældet efter 30 års forløb. I 1975 udgiver samme forlag Tintin i Congo på dansk og forsvarer udgivelsen med bogens humoristiske kvaliteter, der sidestilles med stumfilmklassikere. At det fremfor alt er negre, pygmæer og vilde dyr, der udleveres til latteren på samme simple måde som f. eks. negre i gamle Clevin-billedbøger, spiller således en underordnet rolle I Fra Hergés værksted er samtidig udsendt Hergés første bog: Tintin i Sovjet! Den blev i 1972 betegnet som et kuriosum, der ej heller mere ville udkomme i sin helhed! Der er et så afgørende spring i kvalitet fra Tintin i Congo til senere 30'r-hæfter somTintiniAmerika og Den blå Lotus, at kun en sikker forventning om høje salgstal kan ha' spillet ind i forlagets evt. overvejelser.


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2005

By

By

Steffen Kronborg

d. 28. Sep. 2005

Efter en del mediepolemik om den nye oversættelse af de 22 Tintin-albums foreligger nu det første bind i rækken, nyoversat og i helt nyt udstyr. Hovedformålet med den nye udgave har været at gøre oversættelsen mere tekstnær, så tæt på ordlyden og sprogtonen i Hergé's egne formuleringer som muligt, og denne intention er opfyldt til fulde. Borte er førsteudgavens let moraliserende omskrivninger af Tintins politisk aldeles ukorrekte blodbad på Afrikas sagesløse dyr: "Dér er en! Godnat med dig!", lyder den nye/gamle kontante stil, som faktisk afstedkommer en helt ny læseoplevelse. Sammen med nyoversættelsen har forlaget benyttet lejligheden til at introducere en ny læsevenlig typografi, en formidabelt flot farvelægning, ikke mindst af forsiden, en lækker papirkvalitet samt en slidstærk hardcoverindbinding. Det svageste led ved prestigeudgivelsen er faktisk Hergé's fortælling med en intrige så spinkel som det fineste edderkoppespind og med hovedvægten på situationskomik og slapstickhumor frem for på episk sammenhæng. Tintin i Congo rummer ud over fortælleglæden kun få af seriens senere kvaliteter, hvilket dog ikke bør afholde nogen fra at stifte bekendtskab med dette første kapitel i en vellykket nylancering af en klassisk tegneserie.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Iben Melbye (børn)

d. 5. Apr. 2019

Den oprindelige historie er tegnet i 1930, men denne udgave er omtegnet og farvelagt og fra 1946. Albummet viser, hvor enormt Hergé har udviklet sig siden. Det gælder særlig tegningerne, som her er ret primitive; de suverænt præcise kulisser, detaljerne og mylderet mangler. Der er humoristiske billeder og småepisoder iblandt, men historien virker lang og monoton, plottet ikke så spændende som i de senere albums. Nogle billeder virker ferske og flade. Forlaget har nok ikke regnet dette album for så fremragende, når det først trykkes nu, hvor der ikke er flere i rækken. Dette er Hergés 2. album. Der skrives i forordet, at man bl. a. kan betragte det som et tidsdokument, men det er kun voksne, der så kan bruge det som sådan. Der skrives osse, at det er ufrugtbart at anvende en politisk eller moralsk synsvinkel, men det er svært at sluge holdningen i hele albummet, bare fordi det er Hergé og selv om der decideret er lidt skæg iblandt. Det interes sante er, hvor tydeligtholdningeniEuropa var over for andre racer, og at det genspejler sig i dette medie. Holdningen, som vel her er det mesi positive, man ku' præstere på det tidspunkt, er at den hvide mand er helten med eneret på KULTUR, og at den sorte i bedste fald er dum, men rar og hjælpsom. Albummet passer fint på hylden for faglitt. OM tegneserier.


Folkeskolen

Årg. 123, nr. 4 (2006)

By

By

Tonny Hansen

Årg. 123, nr. 4 (2006)


Berlingske tidende

d. 11. Feb. 2012

By

By

Kristian Lindberg

d. 11. Feb. 2012


Jyllands-posten

d. 25. Feb. 2012

By

By

Niels Lillelund

d. 25. Feb. 2012


Weekendavisen

d. 25. Nov. 2005

By

By

Christopher Arzrouni

d. 25. Nov. 2005


Information

d. 12. Nov. 2005

By

By

Christian Monggaard

d. 12. Nov. 2005


Politiken

d. 4. Nov. 2005

By

By

Jes Stein Pedersen

d. 4. Nov. 2005


Berlingske tidende

d. 7. Nov. 2005

By

By

Kristian Lindberg

d. 7. Nov. 2005


Information

d. 19. June 1984

By

By

Jørgen Aabenhus

d. 19. June 1984


Det fri Aktuelt

d. 30. May 1988

By

By

Steffen Larsen

d. 30. May 1988


Børn & bøger

årg 37, nr 3 (1984)

By

By

Karen

årg 37, nr 3 (1984)


Aktuelt

d. 19. Apr. 1984

By

d. 19. Apr. 1984


Jyllands-posten

d. 21. June 1988

By

By

Morten Hesseldahl

d. 21. June 1988


Graf

Nr. 5 (2005)

By

By

Chr. Bonde Korsgaard

Nr. 5 (2005)