Tapre Hans

Denne vellykkede debutroman af den 25-årige stud. jur. virker som en glad blanding af Salinger, radioens Familien Karlsen og Radiserne, samt Schous private erindringer. Den er fortalt i mundret jeg-form, så lige-på-og-følsomt som Forbandede ungdom, og den foregår i en Hellerup-familie med mange intelligente søskende og deres næsten jævnaldrende forældre. Familien Clausen er ikke så subtil som Glass-børnene, men hygger sig gevaldigt med rollelege, familiejargon og en ironisk attitude til alt og alle. Lidt selvsmagende i sin velimproviserede kvikhed, men absolut charmerende. Hvad Radise-sammenligningen angår er den møntet på de helt Nuser-agtige rollelege, hvor f. eks. fortælleren og hans højt beundrede storebror sniger sig gennem Hovedbanegården og forulemper fredelige DSB-mænd, fordi de »spiller« en flugtscene under krigen. Også titelfiguren Tapre Hans er en blanding af en supermand og en Nuser, han er hovedaktør i den godnatføljeton de to brødre spinder for deres lillebror oghører efterhånden til familien. Ægte og original skildring af det sjove, ubekymrede, lykkelige familielivs lyse sider, og af dets risiko: en selvtilfredshed og skyhed overfor følelsesmæssigt engagement som isolerer fra mennesker uden for klanen. For voksen- og ungdomsafd.

Læs hele vurderingen