Digtsamling af novellistisk tilsnit. Egentlig slet ikke nogen digtsamling, men en episoderække om et afsnit i en ung mands liv, med skift fra en pige til en anden, den flade beskyttede provins og luften fra det lidt større og mer spændende bymiljø. Bogen byder ikke på andet end en kapabel og følsom prosa, hakket i strofer og tilsat lidt mer betydningsfuldhed end den kan bære. Bogen hæver sig ikke over det ligegyldige.