Dramaturgens og tv-instruktøren LVK's navn (f. 1943) vil være flere bekendt, bl.a. serien »Krigsdøtre«. Her er hun debutant. I ganske korte prosalinjer berettes om de af mandekønnet, som ikorte og lange tidsrum har spillet ind i hendes liv. Barndommens kammeratkæreste, der frygtsomt holdt afstand, så at »dit liv/skønt det var sammenfiltret/med mit/ trods alt/forblev parallelt.«Faderen, et lidt ironisk kærlighedsforhold til ham antydes af titlen »My Heart Belongs to Daddy«. Et andet far-digt hører til sml.'s bedste, her har den modne datter efter hans død forligt sig ogendelig frigjort sig i øm resignation. »Drenge« afsluttes brat, da en af dem »gjorde mig gravid/og forsvandt i mængden«. Afsnittet »Mænd« starter lige så kønt: »Du var en af dem/der gik fra mig/detår/min far døde«. Og fortsætter med desillusionerende og lidet opløftende meldinger fra de sexuelle forholds ødemark. Hertil passer den superrealistiske forside, han sovende med bortvendt ansigt,hun siddende med håndunder kind, fjern i blikket. De er nøgne, tæt ved hinanden, men der er langt imellem dem. (Philip Pearlstein, 1974). Sml. er ikke ringere end, men heller ikke tilførende nogetnyt, den i tiden florerende privatisme- og bekendelseslyrik.