Med beretningen om Heq indleder J.R. en trilogi som skal belyse forskellige afgørende epoker i Grønlands historie: indvandringen fra Nordamerika ca. år 1000, Hans Egedes tid og endelignutiden. Her i bd. 1 berettes om Heq, som er en stor åndemaner og jæger; han er også eventyrlysten og med sine slægtninge drager han mod nordøst og ender med at slå sig ned i Umanaq. Undervejs erder sket mange spændende og farefulde begivenheder: fjendtlige stammers overfald, sult og kulde, men også vellykkede jagter, hjælpsomhed og glade fester. Med Heq og hans slægts oplevelser someksempel skabes et troværdigt bud på, hvordan denne indvandring måske er sket. J.R.'s store fortælletalent fornægter sig naturligvis heller ikke i denne bog, den er aldeles dejligt fortalt. Medhumor, varme og respekt får denne fjerne periode liv og nærvær. Bogen er forsynet med noter, bla. kort, personliste og liste over indianske og grønlandske ord. Med sine indlevede personskildringerog sin spændende handlinganbefales bogen varmt til anskaffelse i voksenudlån.