Myggeungen der stak sig selv
Hareungen uden frygt
Elefantungen der ville være sommerfugl
Myreungen der ikke ville være flittig
Flueungerne der satte sig på solens næse
Pingvinungen med høj hat
Bjørneungen og bien
Snegleungen uden hus på ryggen
Spurveungen og vandpytten
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Morgenthalers alfabet. 4 dyrefabler om bogstaverne M, N, O, P
Anders Morgenthaler
Hvordan sneglen fik sit navn og sit hus
Iván D.C.A. Guzmán
Kaskelotternes sang : en \letlæsningsbog\ baseret på Bent Hallers roman
Bent Haller
Kralik og den vilde bog
Charlotte Fleischer
Yetien æder alt!
Tommy Donbavand
Zombiens kød
Tommy Donbavand
My i et ræs
Søren Hemmingsen
Fabler for børn
H.V. Kaalund
Jagten på løgnen
Anders Juel Rasmussen
Ulvetid - det flade land
Martin Vinther Madsen
d. 18. dec. 2018
af
af
Else Lerche (børn)
d. 18. dec. 2018
Marianne Larsen har skrevet digtsamlinger for voksne, men også én henvendt til unge: Jeg spørger bare, samt bogen: At ville, jeg kan, vi gør! Bedømte bog er velegnet til oplæsning fra 4-5 år.Den indeholder 9 korte fortællinger, alle med dyrebørn som hovedpersoner, hvoraf de fleste ikke umiddelbart retter sig efter deres forældre. Myggeungen vil ikke stikke. Haren bliver siddende påtrods af en farlig lyd. Elefanten vil være sommerfugl. Myreungen foretrækker at slappe af på tuens top. Flueungerne kildrer solen på næsen. Pingvinen vil gå med høj hat. Bjørneungen lader sig narreaf en bi. Snegleungen forærer sit hus væk, og spurveungen opdager i en vandpyt sit eget spejlbillede. Teksten er skrevet i et enkelt sprog, velegnet til oplæsning. De ca. 2 s/h ill. pr. fortællingrammer stilen godt. Farveforside af hareunge. M.L. har skrevet nogle humoristiske og fantasifulde fortællinger, hvor det, at dyrene taler, virker naturligt. Forfatteren er solidarisk med ungerne,udleverer dem ikke.Fælles for næsten alle fortællinger er, at ungerne slipper godt fra deres usædvanlige adfærd, mens forældrene oftest ukritisk følger traditionerne..
d. 18. dec. 2018
af
af
Jørgen Lund (skole)
d. 18. dec. 2018
Der er sagt og skrevet meget vrøvl om dyr: at de er onde o.s.v. - blot fordi de følger deres natur. Lyrikeren M.L.s børnebogsdebut kan opfattes som noget af en misforståelse, idet dyrebørnenei de fleste af bogens 9 oplæsningshistorier for førskolebørn (måske BH-klassebørn) fornægter deres natur. Titelhistorien er et udmærket eksempel på dette. Hareungen nægter at være bange. Den vilikke lægge ørerne tilbage, ikke dække sig og blive ét med landskabet. Det redder den sig en kammerat på i en pysse-nysse-historie. Hareungen heroiseres, men en hare skal dække sig, for det er densnatur og dens måde at overleve på. Sådanne indvendinger kan gøres mod flere af historierne, hvoraf kun et fåtal kan siges at rumme en god historie. En biolog ville sikkert have adskilligeindvendinger mod bogen, der ikke kan selvlæses, før eleverne er for store til at interessere sig for indholdet.
