Scenen for denne enkle, men dramatiske og følelsesmættede beretning er en dødsdømt landsby i det østlige Vendsyssel i efterkrigsårene. Temaet er et jalousimord (utilsigtet dobbeltmord) begåetaf den forkuede Laurids, der, forpint af de stadig tilbagevendende mareridt om den altfortærende, farlige og uberegnelige "Fuglemand", af besværet med at klare dagen og vejen som kioskejer ogtankforpagter efter anlæggelsen af en omfartsvej og af hadet til sin bror, den moralsk flossede, velhavende forretningsmand, en dag realiserer drømmen om at "vælte træghedsmuren". Hertil kommerbeskrivelsen af en række andre tabere: den fysisk og psykisk syge asfaltarbejder, der svigtes af sin kone og står magtesløs over for sønnen, den ensomme og uregerlige ballademager og drømmer,tivolipigen der svigtes af sin kæreste eller den senile olding, hvis indflydelse sønnerne er ude af stand til at frigøre sig fra. - Usentimentalt, men bevægende viser Per G. i et sprog, som erafdæmpet, men fyldt med atmosfærefin sans for menneske- og miljøskildring og hans bog appellerer til et stort publikum af såvel jævne, som kræsne læsere.