Høegs detektiv, kommissær Bergamasco, der udover sin forfængelighed især er kendt på sin enorme næse med indbygget intuition, viser sig at have en hidtil ukendt halvbror, der er skriftefader iet nonnekloster. Han får Bergamasco til at hjælpe med visse mystiske sager på klostret, men bliver selv første offer i en stribe mord og mordforsøg. En masochistisk nonne, en priorinde med enblakket fortid, en forklædt dommer og en række kurgæster, hvoraf nogle er tidligere nazister og én er mafiaboss, er blandt deltagerne i det brogede galleri af mistænkte. Eventuellemineralforekomster på klostrets grund spiller også en vigtig rolle. I pagt med den klassiske krimis regler samler Bergamasco til slut de overlevende til en sagsgennemgang, der munder ud i enudpegning af den skyldige. Plottet er omstændeligt, men hænger godt sammen, handlingen er velfortalt og meget underholdende og morsom. Miljøbeskrivelsen er i top, og Høeg bruger igen krimien til atgive os et indblik i italiensk levemåde.Hans bevidst pompøse sprog er en vellykket kombination af italiensk overdådighed og den gode, gammeldags krimi. Bogen er i genrens bedre ende og kan ogsåbruges som kulturhistorisk rejsebog.