J.S. har omskrevet den gamle græske myte om Kong Midas. Den findes i forskellige versioner, hvorfra J.S. har hentet noget, men i øvrigt har formet et eventyr/en myte, som han finder den »mestsandsynlig«. Midas fødes i Frygien med æselører. Dronningen skjuler det, men efter hendes og kongens død må Midas indvie sin barber i hemmeligheden. Det bliver for meget for den stakkels mand, oghan hvisker hemmeligheden ned i 3 huller i flodbredden, så er han kommet af med den uden at sige det til noget menneske. Men sivene, som vokser op af hullerne, hvisker i aftenvinden: »Kong Midashar æselører«, og inden længe ved alle det. Midas' vrede afløses hurtigt af glæde, endelig har han fred for sin angst for af-' sløring. I J.S.'s version er det blevet et meget livsbekræftende,underfundigt og fængslende eventyr. Teksten er fyldig men gennemill. med farve-tegninger, en bog på grænsen mellem bi og sm. Ranheimsæters tegneserieprægede ill. er kendt fra Viktor, Viktor vågn nuop, og HeinrichHundekoks bedrifter. Ill er både i stil og billedsprog tegneserieprægede, tegnet i en humoristisk let karikeret stil, som passer godt til historien og understreger det underfundige.Af andre myter om Kong Midas findes kun for børn Kong Midas og guldet. Oplæsning fra 5 års alderen, selvlæsning fra 8-9 år, hvor historien også vil fange.