Situationen er den, vi kender fra medierne: en landmand anholdes for misrøgt af dyrene, han har ladet det hele sejle, staldene er fulde af døde og døende dyr, svinene har ædt løs af hinandeno.s.v. Vi læser om det - men fatter det egentlig ikke; hvordan kan det ske? - Det er Løns ærinde i denne bog at vise, hvordan fjederen knækker hos Niels Peter Thomsen, gårdejer i det sydligeVendsyssel. Det er naturligvis en ganske kompliceret proces, men væsentlige elementer er dels, at der i det moderne, industrialiserede landbrug ikke mere er plads for kærligheden til dyrene, delsat bønderne stadig lever på den nedarvede uvilje mod at åbne sig, at søge hjælp. Løn anvender en meget effektiv klippeteknik i sin afdækning og kan derfpr inddrage både nutid og fortid ogreaktioner i det lille samfund. Hun ved meget om bønder, siger af og til mere end hun demonstrerer, men romanen former disse figurer overbevisende - og det er jo helt centrale temaer og problemer,Løn her har taget fat på - så tætpå sine personer som en Knud Sørensen. Bogen er prunkløs, men den griber, og - som sagt til indledning: vi kender alle udgangssituationen, så bogen har bud tilandre end landboer, og den kan altså anskaffes meget bredt.