Niels Frank debuterede i 1985 med digtsamlingen Øjeblikket og fulgte i 1986 op med Digte i kim, to af de bud på en ny poesi, der står stærkest i kobbelet af unge firserpoeter. Som i de toførste bøger viser han også her i sit nye opus stor sprogsans. Som andre unge poeter kan han være noget svævende, når han billedmæssigt tager os med på luftige rejser, men han bringer os tilbageigen, så vi får lyst til en tur mere. Et par steder i bogen mister han i nogle længere tekster om kærlighedskvaler grebet og ryger i tomgang, men det er undtagelser, der bekræfter denne bogs regel:at der er tale om intens, smuk og meget sikker poesi af en ung digter, der både er ny i sin måde at skrive på og samtidig tør vedkende sig, at han skriver i en digterisk tradition. Det sker i formaf nogle digte, som han har tilegnet lyrikere som Gunnar Björling, Lars Norén, Paul Celan og Rainer Maria Rilke - plus en vis digter Goethe. Der skal mod til at sigte så højt, men med Niels Frankstalent og iderigdom,samt hans tematiske bredde, skal han næsten have lov. På bibliotekerne vil denne nye bog af Frank uden tvivl interessere de lyriklæsere, der holder øje med de unge, nyetalenter.