En afgrund af frihed

Bo Green Jensen har udgivet rigtigt mange bøger siden debuten i 1981, og har bevæget sig inden for flere genrer. At han er en digter, der mestrer sprogets store muligheder, har han vist mangegange, og denne ungdomsbog er bestemt ingen undtagelse! Der er en afgrund af kvalitet til forskel, når man ellers ser, hvad der kommer af udgivelser på denne kraftigt ekspanderende del afbogmarkedet. Bo Green Jensens indsigt i filmverdenen afslører sig også i bogen, der er opbygget som en drejebog over et halvt års intenst drama mellem 4 unge i 3. G. Optakten beskrives som startenaf en film, og kameravinklen skifter hele tiden mellem 2 af de unge, der er fortællere af historien - til hinanden og læseren. De 4 unge står efter efterårsferien netop på kanten af en afgrund affrihed, dvs. med en enorm usikkerhed over for fremtiden og dens mange lokkende og truende muligheder i voksenlivet uden for skolens rammer. Det klarer de ikke med lige stor succes. Beskrivelsen afdenne almene situation i etpræcist nutidigt tidsbillede og de unges overvejelser vil pga. emnet og ikke mindst pga. den suveræne skrivestil blive klassisk læsning for alle unge, og den bør indgå ialle større elevers pligt - men især fornøjelseslæsning til fornyelse af og på niveau med Det forsømte forår og Den kroniske uskyld. Bogen er et lige så stort pletskud af et mesterværk - sagt heltuden forbehold.

Læs hele vurderingen

En afgrund af frihed er historien om den kroniske/ikke kroniske uskyld. Om håb, angst og forhåbninger gennem 3 måneder i 3. g (okt.-dec.) nedskrevet et år efter af 2 af hovedpersonerne, dabrikkerne i mosaikken begynder at falde på plads. Bogens 4 hovedpersoner 'danser' omkring hinanden, det er som en film i korte klip, der viser deres baggrund/eller manglende ditto: Henriks hjemligetryghedsnarkomaner, blomsterbørnene fra 68, der ikke kan bruges (eller tør handle) når problemet forlader den verbale leg, Tines rodede arbejdsnarkomaner, hvor slutresultatet er mange penge, enundskyldende migræne og en frokostbrandert i paradis i Tisvilde. Dans venlige arbejdsløse far, og så mystiske Maria, kamæleonen, skønheden, som ingen ved noget om, og som bliver Dans 'skæbne'. Deter kærlighedshistorien mellem Maria og Dan, der er bogens hovedtema. Den er umulig/smuk/forførende/rædselsfuld. Det er for Dan som at elske en ide (Maria), en ide, der ikke kan nås, fordi den ikkekan finde sig selv, ogsom tager konsekvenserne af det. Bogen har store øjeblikke, som går lige hjem. Den er filmisk opbygget, så den fra flere vinkler kan afdække fremtiden, det stærke møde o.s.v.Tidsrammen er præcist ramt, sproget i orden, men man kan alligevel godt ærgre sig over, at man jævnligt skal have 'en afgrund' - ind med skeer. Er det virkelig så problematisk? Bogen er ikke såfuldendt som f.eks. Martin og Victoria og Vi der valgte Mælkevejen. Tematisk ligger den på linje med Fri som fuglen (om at finde sin identitet). Selvlæsning fra 16 år. Bogen kommer som film tilefteråret.

Læs hele vurderingen