Begynderbog om papirfoldning for børn og voksne. Over 40 forskellige modeller, gamle og nye mellem hinanden f.eks. diverse bådtyper og flyvere, saltkar, lusefanger, fugle, æsker, turban o.m.m.Stjernemarkeringer fra 1-5 stjerner angiver sværhedsgraden, fra de meget nemme med 1 stjerne, som børn i 7-8 års alderen kan klare, til de mere komplicerede beregnet for voksne og øvede størrebørn. Hver model er grundigt beskrevet i tegning og tekst. Foldningerne er i to farver, rød, som viser, hvad der er foldet, og sort, som angiver næste trin. Nogle af modellerne går ud frabasisfoldninger, kendt fra bl.a. Origami for alle fra 1989, men denne nye udgivelse har sin fordel i farvemarkeringen og de nye modeller som rævemaske, svømmende måge, snapseglas og flagermus.Indholdsfortegnelse, fyldigt forord, og register gør bogen nem at anvende. Flot og inspirerende lay-out med omslag i blanke farver. I bogen 12 fotografier, heraf 4 i farver som viser, at modellernekan bruges til pynt, leg ellerspil. Bogen kan selvlæses fra 11-12 år, og den kan, udover fritidslån, anvendes i slutningen af den obligatoriske formningsundervisning, som individuelle opgavereller til klasseundervisning.