Begejstringen og den glubende livsappetit fornemmes helt ud i titlen på Bo Skjoldborgs (f. 1966) debutsamling. Følelsesfuldt, men samtidig med ironisk distance, handler digtene om mødet meddet erotisk-sanselige i form af et kvindeligt 'du' og en omgivende natur, som på bedste symbolistiske vis antager erotiske former og spejler jegets livsfølelse. I bratte skift mellem roller ogsynsvinkler bekender digtene sig til vækstens og naturens 'grønne kræfter' med det erotiske som omdrejningspunkt, der både er det sted hvor 'himmel og hud er eet', men også det farlige, fatalested, hvor mandlig identitet trues i mødet med det kvindelige, altopslugende. Der er også i samlingen en tydelig markeret generationsbevidsthed. 'Væbnet med dunvinger' hedder et digt, hvorfirserdigternes sorte storbyengel er afløst af to forpjuskede, men nysgerrige fugleunger: "tror/ du at vore/dunvinger kan bære?". Vitaliteten og den sproglige energi bærer BSs digte godt oppe, ogkun nu og da taber de højde, fordi devil for meget på én gang. Under alle omstændigheder er det et spændende bud på, hvordan den unge poesi kan se ud her i begyndelsen af halvfemserne.