Vi er tidligere blevet taget med i skoven, til bæk, å og mose, til klit og hede, til grøft, eng og sø samt til stranden. Serien afsluttes med denne lille bog om aktiviteter i park og have.Bogen giver anvisninger på en række forskelligartede aktiviteter, man kan foretage sig i de nære omgivelser. Det er f.eks. iagttagelser af dyr og fugle, fangst af småkravl, dyrkning af planter,stiklinger og aflæggere, kompostering, fuglefodring m.v. Bogen er illustreret med tydelige tegninger i sort/hvid og i farver. Bagest findes stikordsregister. Bogen er af ret beskedent omfang.Antallet af ideoplæg er begrænset, ligesom instruktionerne er ret kortfattede. Bogen henvender sig til naturinteresserede børn/familier. Den kan læses fra 4. klassetrin og kan bruges sominspiration i indskolingsordningen. Angela Wilkes Min første naturbog er også ret kortfattet, men den er flot og er forsynet med særdeles lækre farvefotografier. Til større børn og lærere er derlangt mere stof at hente i MichaelChinerys Naturhåndbogen.