Folke, Citron og Mercer

Billedbogen rummer en lang og uspændende historie til cementering af traditionelle fordomme om standsforskelle og karakteristisk adfærd i forskellige socialgrupper. Den må være tænkt tiloplæsning for børn lige inden skolealderen, der nok kan more sig over billederne, men vil finde historien lang og ligegyldig. Aktørerne i fortællingen er tre personificerede bilvrag, der i stakkenpå bilkirkegården udveksler erfaringer om det liv, de har levet med deres ejere. En Mercedes Benz kan identificere sig med greven med privatchauffør, Folkevognen kendte en bankmand og enmekanikerlærling, og den lille, citrongule 2CV ejedes af skiftende børnehavepædagoger med lilla ble. Sproget er godt og varieret med nutidige, slangagtige udtryk, men det er ikke nok til atfastholde interessen for en tam og forudsigelig gang småsludder. Der er et festligt billede på hver side. Formaterne varierer med teksten i brede, åbne blokke over og under. De er ganskecharmerende og sjove med karikerede personer ogpudsige drejninger til understregning af bilernes 'følelsesliv'. Det er teknisk dygtigt håndværk i både tegninger og farvelægning, men de er hurtigtaflæst, og de flytter ingen grænser, men bygger videre på ugeblades traditionelle vittighedstegninger.

Læs hele vurderingen

Tre skrottede biler indleder bekendtskab med hinanden i den korte tid inden den store kran kommer og henter dem til ophugning: den fornemme Mercedes, der har været bil for en greve,bankfamiliens folkevogn og den udtjente Citroen, ejet af skiftende pædagoger. Det kan minde om et H. C. Andersen-eventyr, så man leder efter en pointe eller morale, og den er for det første, atansigt til ansigt med den endelige ophugning hjælper det ikke at have hørt til i en højere klasse - snarere tværtimod, og for det andet, at man i kranens skygge ikke må glemme kærligheden. TypiskBirkeland: hyggeligt og jævnt, men her tangerer det det banale. Undervejs fortælles om de tre bilers fortid, men det virker uden sammenhæng med resten af historien og består mest af klicheer omgrever og pædagoger. Billederne er heller ikke altid med til at holde sammen på historien, men øger af og til forvirringen, fordi de fantaserer sig for langt væk fra teksten. L.L. (kendt fra f.eks.Reuters: Peter Pan og Os toOskar...) har ellers brugt flotte farver i de store akvareller, så ill. har umiddelbar appel, men det er som om, han ikke kan bestemme sig til, om han vil tegnenaturalistisk eller karikeret, eller også er der ikke power nok på karikaturen til, at det virker som en gennemført stil. Af og til er der også et problem med dybden i billederne. Hyggelig er detmest positive ord, der kan bruges om denne ret tekstrige bog for de større billedbogslæsere.

Læs hele vurderingen