Min hud er ikke din : en tragedie

Digtsamling med fokus på kunstnerens rolle i afdækningen af sit eget liv. For når værket bliver kunstneren selv - indrullet i kommercialisering og bedømmelser - hvem ender man så med at blive? Til digtlæsere af selvreflekterende og biografiske tekster.

Multikunstneren Tomas Lagermand Lundme tager i denne digtsamling, der består af 3 længere sammenhængende digt-fortællinger, fat om digteren som kunstværk, et kunstværk der altid er et work-in-progress. Samtidigt kredser digtene om barndommen, familien og det at udvikle en identitet. Der er selvbiografiske træk, hvilket man også kender fra Lundmes tidligere bøger, med fokus på overgreb, angst og depression, seksualitet og sårbarhed. Nu efter at være cementeret som kunstner, og i høj grad funderet på det selvbiografiske materiale, stiller Lundme spørgsmålet: Når ens historie bliver offentligt eje, hvis historie er det så? Hvilke roller kommer man til at spille, og ender man i en ny form for afmagt over ejerskabet af sin egen krop?.

En inderlig og selvudleverende digtsamling, hvor man virkeligt føler mennesket bag, og kan fornemme nogle barske ting i fortiden. Digtene har en melankolsk grundtone, men er ikke afmægtige, blot slås der ikke fra sig, men kigges indad, i digterens tydelige træthed af mediernes mekanismer. Det er en fortællende digtsamling, der kan bruges af læsekredse med mod på nye udfordringer.

Martin Glaz Serup skriver i sin digtsamling Uendelige sommer også om skriveprocessen og identiteten som kunstner.

Læs hele vurderingen