Mange har problemer med at elske for meget og bliver decideret selvudslettende. Dette problem belyser psykolog Mette Holm, og hun vil via "dark femininity" få læseren til at vælge sig selv i stedet for at vise overansvar og gøre sig selv mindre for at opnå kærlighed. Selvhjælpsbog skrevet til kvinder.
Selvhjælpsbog om dark femininity, der i følge forfatteren er styrke, frihed og autenticitet. Ud fra Carl Jung, John Bowlby, John Beck og Mel Robbins' teorier og tanker vil forfatteren lære læseren at få øje på sår og tilknytningsmønstre og bryde fri fra dem. Bogen indeholder et manifest for dark femininity og 10 bud, og læseren skal underskrive en pagt med sig selv i begyndelsen af bogen og lave øvelser undervejs. Forfatteren inddrager cases fra sin psykologpraksis som eksempler og viden, hun har formidlet tidligere i forfatterskabet fx i: Dit lys er skabt af dit mørke.
Bogen er skrevet i en meget direkte og lettilgængelig stil med letlæselige råd. Læseren tiltales med "du", og sproget er præget af korte, bydende sætninger, hvilket er medvirkende til, at læseren kan føle sig set og forstået. Alle kan være med, men ikke alle læsere vil bryde sig om stilen. Det er en smuk bog med metallic-skrift på omslaget. Den smukke skrift er dog svær at læse på bagsiden.
Bogen anvender teorier fra: Kast lys over skyggenKognitiv adfærdsterapi og Kognitiv adfærdsterapiBogen anvender teorier fra: Kast lys over skyggen og .