Thorstein Thomsens sjove bøger er meget efterspurgte på skolebiblioteket. Det vil Drengen uden krop også blive. Orla Klausens forside lover spænding og uhygge, - og det holder bogen.Handlingen finder sted i en lille by. Her spiller de 12-årige Lenny og Theis på fodboldholdet. De har et godt, taktisk samarbejde, der gør dem til stjerner på holdet. Vi får et billede afsmåforelskelser, venskab og rart familieliv. En dag dukker Per Lunge op. Han er professor i psykiatri og studerer telepati. Professoren er dødssyg og planlægger at stjæle Lennys sunde, unge krop.Han giver ham en indsprøjtning med et middel, han har opfundet, og Lenny vågner op som professor Lunge. Ingen genkender ham i den forkerte krop. Ikke engang hans forældre vil høre på ham. De trorstadig, de har deres søn, selvom han opfører sig anderledes, end han plejer. Professoren har nemlig svært ved at klare Lennys dagligdag. Han har ikke fået fodboldtalentet med, og det kniber for hamat falde ind i drengejargonen. Netopdet sidste overbeviser vennen Theis om, at der er sket en forbytning af hans bedste ven. Lenny kæmper for at tilbageerobre sit legeme og livet. Men han har alleodds imod sig. Det gode sejrer dog til sidst og Lenny kan leve videre: stadig 12 år, stadig i begyndelsen af puberteten, men en hel del klogere. Det er en spændende bog. Drenge i 5.-6. kl. vilsluge den uden opfordring.