Denne kommen og gåen : digte, prosadigte, prosa

BA's forfatterskab er broget og sammensat. Der er lysende klassikere og ting mere på det jævne. Denne kummen og gåen hører til sidstnævnte og minder i omfang og sammensætning om Chagall ogskorpiondans fra 91, som den kan anvendes på linie med. Digte og tekster er i den umiskendelige BA-tone og breder sig over aktuelle temaer som den 'indre' og ydre indvandrer-det første fint om hansegen fødsel oplevet indefra og symbolgjort. Her er også erindringspluk og stort og småt om eksistentielle emner. Hvor det tidligere er lykkedes BA at integrere den humanisme og altruisme, der er endel af hans li vs- og digtgrundlag med afdæmpet lune, sker det her ujævnt: vellykket med kongelig dansk underfundighed i "Noget at leve op til" om alle de 'gode døde' - mindre vellykket i desympatiske, men kraftløse programdigte om krig og fremmed'had', der er mere pædagogik end poesi og i sprogøvelsen "pip som pap", der er mere banal end gal. Fra den sjældne alvorlige del finder manguldkorn somindledningslinierne til "Et andet sted": "Tanker ender blindt som hår i en håndvask/øjne ser hver udsigt som maskeret mur/hvert fingerpeg forsegles med en negl...". Fint omslag medmenneskemylder i Maria Bramsens Werdelin-agtige streg og i øvrigt velegnet til oplæsning.

Læs hele vurderingen