Efter digtsamlingen: Jeg har tænkt på dig, 1983, og kogebogen: Sommerkok: mad i ferien, 1986, udsendte Lis Vibeke Kristensen i foråret 95 novellesamlingen: Knælerens sommer-, og allerede nu erhun aktuel med en roman, hvis titel er et citat fra en Bob Dylan sang. Fotografen Anne kastes efter faderens død ud i en dyb eksistentiel krise. Erindringer om en barndom præget afkunstner-faderens alkoholisme og moderens afmagt, et forløjet, nu brudt parforhold, sammenholdt med hendes vaklen mellem to mænd, sætter hende skatmat i en periode. Den ene, Stefan, havde sin gangi hjemmet, da hun var barn, så forholdet til ham fastholder hende i nogle traumatiske erindringer, som hun skal forlige sig med, mens den yngre kollega Peter ser hende som den stærke ogselvstændige kvinde, hun også er. Lis Vibeke Kristensen er uddannet dramaturg, og hun tilfører fra dette område sin roman en vellykket, naturlig dialog, samtidig med at hun opfylder epikkens kravom visuelt associationsskabende punktnedslag,der gør det let at se situationerne for sig og personer og temaer genkendelige. Tematisk henvender den sig vel først og fremmest til den kvindeligelæser fra tredive og opefter.