Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Børn - billigt til salg

Del af Global

Beskrivelse


Om køb og salg af børn især i den tredie verden, og om hvordan de udnyttes som arbejdskraft og som prostituerede. Med arbejdsforslag.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 1998

af

af

Elin Søborg

d. 13. maj 1998

Kåre Bluitgens forfatterskab kendetegnes især af hans indgående kendskab til forholdene i Latinamerika, og det kommer også stærkt til udtryk i dette hefte, der udkommer i serien Global, der er beregnet som tværfaglige materialer til 5.-8. klasse i fagene dansk, geografi, historie og kristendomskundskab. Heftet beskæftiger sig meget bredt med børnearbejde og lægger i sin beskrivelse af u-landenes fattige børns forfærdelige situation ikke skjul på, hvor ansvaret skal placeres, hvordan u-landene af IMF, Verdensbanken og det ulige bytteforhold skubbes stadig længere ned i afgrunden, og hvordan det i høj grad er børnene, der betaler prisen gennem nedslidning, invalidering, mistet barndom og mistet fremtid uden uddannelse. Gadebørn og børnearbejdere i Brasilien, restavekker i Haiti, børn i fabrikker og børneprostitution i Indien, Pakistan, Bangladesh og Thailand høres, børnearbejde i Danmark historisk nævnes samtidig med, at der gives bud på, hvad der kan gøres også i det små for at hjælpe børnene. Et velskrevet og engagerende hefte i A4 format og noget skæmmet af et rodet og forvirrende layout med tilsyneladende tilfældige tekstblokke fremhævet i den 3-spaltede tekst og en ikke gennemskuelig tekstredigering. Fra ca. 12 år og trods spørgsmålene ikke kun til undervisning.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 1998

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 13. maj 1998

Det er næsten umuligt at rette op på godernes uretfærdige fordeling i verden, men det kan måske lade sig gøre. Dette er budskabet. Cases om børn, der ikke er født med en sølvske i munden, fra fortrinsvis den tredie verden, Mellemamerika, Haiti, Brasilien og Syd/Sydøstasien, er rystende læsning, men der kunne desværre hentes eksempler fra mange andre dele af verden. Der findes bøger med lignende indhold, men i den foreliggende er temaet først og fremmest sat i et globalt perspektiv og samtidig båret af forfatterens velkendte store engagement. Mekanismerne bag - den omsiggribende økonomiske liberalisme er stærkt medvirkende årsag - udnyttelsen af børn afdækkes og diskuteres såvel som de moralske og etiske aspekter. Et kort historisk afsnit om børnearbejde i Danmark perspektiverer det hele, og der gives eksempler på, at børn også udnyttes eller kasseres på det groveste i vor del af verden. Forfatteren slutter af med et par afsnit, som trods alt viser lidt lys i mørket. Billedsiden, fotos i s/h og farver, er lige så usentimental som teksten. Til trods for sit lille omfang en vægtig bog for 7. - 10. klasse, oplagt til arbejdet med et ofte valgt emne om børneprostitution, børnearbejde og -slaveri. En side med arbejdsforslag og en materialeliste giver yderligere støtte.


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 5 (1998)

af

af

Ingrid Martlev

Årg. 51, nr. 5 (1998)


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 37 (1998)

af

af

Kaare Øster

Årg. 115, nr. 37 (1998)