Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Puppen. 1. del

1. del af Puppen

Beskrivelse


Tegneserie. Da Stefan kommer til Australien for at besøge sin ven Frank, får han sig en overraskelse. Frank har nemlig forpuppet sig og er i gang med en metamorfose, hvori en gruppe aboriginals spiller en mystisk rolle.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 1998

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 11. nov. 1998

Dette er 1. del af en science fiction-tegneserie-trilogi, hvor unge og voksne tegneserielæsere får et spændende dansk produkt. Frank er som ung flyttet med sine forældre til Australien og siden da har Stefan stort set ikke hørt fra ham. Han modtager et brev og en flybillet og i Sidney møder han Franks fraflyttede kone Mirjam, som også er blevet tilkaldt. Frank har forpuppet sig. Vi følger de nærmeste personers reaktioner uden de kender den rigtige forklaring. Stefan er i stand til at se ting i en metafysisk virkelighed, som fører ham og Mirjam på sporet af en forklaring ved stedet Kata Tjuja hos aboriginerne. Fortsættelserne ventes med spænding. Tegningerne er lidt stive og ansigterne kantede, men stilen er gennemført, og der er en effektfuld brug af skygger trods det, at tegningerne er farvelagte. Billeder og tekst giver en fin fornemmelse af den spænding, der ligger i historien, og giver samtidig gode persontegninger af både Stefan, Mirjam og videnskabsmanden. Tegningerne er generelt holdt i firkantede rammer, som dog nogle gange går ind over hinanden. Forfatteren er bl.a. kendt fra tegneserien Terroristerne (87/48). Selvlæsning fra 8. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 1998

af

af

Steffen Kronborg

d. 11. nov. 1998

Lasse Holms seneste tegneserieudspil var et album med hard-core pornografi, Erotik, tak (1996). Det nye værk, som oprindelig blev påbegyndt i 1992, har imidlertid langt mere til fælles med tegnerens tidligere action/spændings-serie, Jakob og Diana, såvel genre- som stilmæssigt. Lasse Holm har fint greb om sidekompositionerne, ligesom hans kraftige, ekspressive farvelægning står flot til den sorte udfyldning af billedmellemrummene. Men tegneren har store problemer med personbeskrivelserne, ikke mindst med de medvirkendes fysiognomier, og det gør det svært for ham at tilvejebringe den troværdighed, der er så vigtig for læserens indlevelse. Lasse Holms semi-realistiske streg egner sig ellers ganske udmærket til at formidle den - indtil videre - temmelig usandsynlige science fiction-intrige. En mand har angivelgt "forpuppet" sig. Hvad skal det nu betyde? Og hvilken rolle har de australske aboriginals i dette spil? For slet ikke at tale om det rumskib, der lander i slutningen af bd. 1? Puppen præsenteres efter amerikansk model som en mini-serie, bestående af 3 hæfter i bladformat med blødt omslag. Det første hæfte rummer mystifikationer nok til, at de unge vil vente spændt på fortsættelsen - trods indholdets grafiske ujævnhed.