Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Den lille Rødhætte


Beskrivelse


Lille Rødhætte skal hen til bedstemor. Bedstemor skal have brød og vin. På vejen møder Rødhætte en ulv. Hun fortæller, hvor hun skal hen. Ulven æder bedstemor og venter nu på Rødhætte.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 1999

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 8. nov. 1999

Med udgangspunkt i Perraults oprindelige version af Den lille Rødhætte, som den bl.a. kan læses i Gåsemors Eventyr, har Hanne Leth lavet en meget nem udgave af det elskede eventyr. Til forskel fra mange udgaver slutter eventyret med, at Rødhætte bliver ædt, og på bogens bagside står da også: "Advarsel! I denne bog er der ingen jæger, der kan hjælpe Rødhætte." Jan Ranheimsæter har illustreret med nogle meget udtryksfulde farvetegninger, der viser en meget sød Rødhætte og en vældig beregnende og styg ulv med store spidse tænder. Illustrationerne hjælper læseren med tilegnelsen, da de følger teksten på bedste vis, men de har bestemt også deres egen kvalitet. Teksten består af meget korte hovedsætninger, og sammensatte ord er forsynet med delestreg, så børn helt fra 7-årsalderen vil kunne læse teksten, også fordi handlingen allerede er kendt af de fleste. Jeg vil personlig opfordre vores små begynderlæsere til at læse denne bog højt for mindre søskende, da også helt små børn som bekendt elsker historien om Rødhætte.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 1999

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 8. nov. 1999

Som bagsideteksten angiver er dette en version af eventyret om den lille Rødhætte, hvori jægeren ikke deltager. Den stygge ulv æder Rødhætte, og eventyret slutter simpelt hen med, at ulven spytter den lille røde hue ud. Og eventyret kan sagtens tåle en gentagelse i denne ultrakorte form. Det er en tekst, hvor der er gjort meget for at lette læseprocessen. Mange ord gentages. Teksten er opdelt i små kapitler og sat med store typer i smalle, overskuelige spalter. De fleste sætninger er korte og letforståelige. De mange stemningsskabende illustrationer har flere funktioner. Dels er de meget morsomme– især de situationer, hvor Rødhætte ligger i sengen sammen med ulven – og dels underbygger de teksten på en fin måde. Til genkendelsens glæde for eventyrfans i slutningen af 2. og begyndelsen af 3. klasse.