Bøger / skønlitteratur / dramatik

Med liv i egne hænder


Beskrivelse


Skuespil om en gruppe unge aktivister og deres tanker før og efter en voldelig demonstration mod et internationalt topmøde i København.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Torben Wendelboe

Ina Bruhn udsendte i 2006 dramaet Dage som døde skrevet sammen med Jeanette Noer på samme forlag. Det er igen et ungdomstema, hun her nu solo tager op. Vi møder en mindre gruppe unge, der i en tom bygning planlægger en stor politisk aktion og bevæbner sig til kampe mod politiet - og det er alvorlige sager, de arbejder med, molotovcocktails og kasteskyts og jernstænger til regulære gadekampe, som dem vi lige har set omkring Ungdomshuset på Nørrebro i København, så stykket har en helt særlig aktualitet. Mens de forbereder sig, har de deres politiske diskussioner, så vi får deres forskellige positioner - samtidig med at der bliver plads til det private også. Aktionen fuldføres, og en af de unge er meget tæt på at blive morder ved at skyde en bolt med en slangebøsse mod en betjent uden hjelm. Og det giver nogle problemer: Anli: "Jeg tænkte, at hvis jeg blev arresteret eller kom til skade i dag, så var det okay. Det var det værd. Men jeg havde ikke tænkt på, at en anden ... At jeg kunne være skyld i ...". Så det er altså en alvorlig tematik, der sættes op også med sans for, hvordan grupper fungerer, hvem der leder osv. I det afsluttende billede efter aktionen skildres gruppens opløsning og det privates indtog i deres liv igen. Stykket har samme anvendelighed og målgruppe som forgængeren, altså primært et ungt publikum, der her får et stykke effektivt, aktuelt nutidsteater.



Informationer og udgaver