Books / nonfiction for children


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2005

By

By

Erik Damskier

d. 6. Dec. 2005

Bogen er et bind i den nye serie Nye EU-lande og EU-borgere. I 11 kapitler på op til 10 sider kommer vi rundt om emner som historien, geografien og flere sider af samfundslivet. Til forskel fra andre titler om Tjekkiet, lægger denne stor vægt på historien, især kulturhistorien. Den har et lækkert stilrent layout og minder mere om en turistguide end om en faktabog. De fleste billeder viser nogle af de mange smukke byer og huse, der findes i så rigt mål i landet, fotograferet i det smukkeste vejr og fra de bedste vinkler. Teksten er skrevet i en fortællende stil uden mange detaljer om produktion, befolkning osv. Forrest og bagest i bogen er 2 oversigtskort over landet og EU, en kort ordliste og et register, men ingen mediehenvisninger ud over bogens egen webside. Bogen er let læst bl.a. på grund af dens lidt anekdotiske karakter. Den bringer ikke nye oplysninger om den aktuelle situation, men kan med sin historisk/kulturelle tilgang supplere den foreliggende litteratur. I skolen kan den bruges fra ca. 6. klasse til emnearbejder og som fritidslæsning af børn fra ca. 11 år. Siden Tjekkoslovakiet deltes 31/12 1992 er der kommet flere bøger om Tjekkiet for aldersgruppen, senest Tjekkiet i serien Et land i forandring af Jacob Rihosek fra 2004.


Børn & bøger

Årg. 59, nr. 3 (2006)

By

By

Torben Ringbro

Årg. 59, nr. 3 (2006)



Information and editions