Books

To gange fuldkommen lykkelig. Constanze Mozarts ægteskaber. Et bidrag til Mozart-forskningen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Bent Christiansen

d. 19. Dec. 2018

Bogen er lidt vanskelig at placere. Forfatteren, der tidligere har skrevet et 2-binds værk om Erik Scavenius, gør selv opmærksom på i forordet, at den er inspireret af »to tilsyneladende ganske uforenelige interesseområder: W. A. Mozarts musik og den danske udenrigstjenestes historie«. Hovedpersonen er Constanze Mozart, først gift med Wolfgang Amadeus i perioden 1782 til hans død i 1791 og dernæst gift med den danske legationssekretær i Wien, Georg Nikolaus Nissen. Man får i bogen ganske interessante oplysninger om forskellige sociale/kulturelle forhold, f. eks. om Constanze's og Nissen's forhandlinger med Breitkopf & Hårtel og udgivelsen af Mozart's værker samt om de kredse, Nissen og Constanze færdedes i i 1800-tallets København. Et specielt kapitel er viet tilblivelsen af Nissen's store Mozart biografi. - Når forfatteren derimod i forordet erklærer, at han ser det som sin opgave at korrigere de mange misforståelser og urigtigheder om Constanze, er dette ikke lykkedes hamsærligt overbevisende. Flere Mozart-forskeres vurderinger burde nok være inddraget i fremstillingen, som iøvrigt mest er koncentreret om Constanze's liv efter Mozart's død. Bogen er letlæselig; den henvender sig ikke specielt til musikinteresserede og bør derfor også anskaffes - i et begrænset antal - til bibliotekets »almene« 99.4-gruppe.



Information and editions