To : scener fra et kunstnerægteskab

De sidste ord i Märta Tikkanens bog om et sit ægteskab med Henrik Tikkanen er : "Jeg savner ham ofte. Ikke et øjeblik har jeg ønsket ham tilbage". Dette paradoksale udsagn giver mening, når man har læst hendes beretning om deres meget stormfulde og ind imellem problematiske ægteskab, som varede i ca 30 år, og som sluttede i 1984, hvor han døde af leukæmi som 60-årig. Vi hører om de første år med forelskelse og giftermål, om den hurtigt voksende børneskare, om arbejde, økonomiske problemer og hans alkoholproblemer. I starten lød det fra Henrik T. at de skulle skrive sammen og inspirere hinanden, men i Märtas verden var der ikke tid og frirum til at skrive, hun skulle tage sig af børnene samtidig med, at hun arbejdede bl.a. som gymnasielærer. Märta blev en del af den nye feministiske bevægelse, noget som Henrik ikke kunne forstå og heller ikke acceptere, og senere da hun fik succes, bl.a. med Århundredets kærlighedseventyr, 1978, blev han mere og mere jaloux og misundelig på hende. Det virker til at være en meget ærlig bog, hvor alle problemerne bliver blottet, men også en bog om en stor kærlighed. Bogen er sine steder meget rørende, bl.a. i beskrivelsen af hvordan børnene oplevede det at blive en del af forældrenes bekendelseslitteratur. Men ind imellem er der også mange morsomme detaljer og en legen med sproget, som er meget fint fordansket af Vagn Steen.

Read the full assessment