Books / fiction for children

Tør du, Anton-Emil?


Description


Billedbog. Anton-Emil og vennerne opdager, at alle byens pyntegræskar er ødelagt. Samtidig lyder der uhyggelige lyde fra skoven. Er der en sammenhæng? Anton-Emil og vennerne sætter sig for at løse gåden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2013

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 10. Oct. 2013

Billedbog med halloween-tema for billedbogslæsere fra ca. 4 år.

Makkerparret bag denne bog debuterede med Jorden kalder Anton-Emil i 2011. Her kommer endnu en billedbog om Anton-Emil, denne gang om halloween. Vennerne Buster, Victoria og Anton-Emil (+ A-E's hund og en lille levende rummands-dukke) opdager, at alle pyntegræskarrene uden for byens huse, er blevet ødelagt. Samtidig har der lydt mærkelige lyde fra et "uhyre" i en skov ved byen. De 3 sætter sig for at opklare mysteriet, og de finder ud af, at det er en bortløben ged, der har spist græskarrene og med store mavesmerter har huseret i skoven. Nu kan børnene trygt rasle slik ind på halloween-aftenen. Bogens i øvrigt velskrevne tekst kan forekomme lidt omstændelig. Den er illustreret med farvelagte stregtegninger i en karikeret, lidt tegneserieagtig stil og har flotte efterårsfarver. Børnene er udklædt i halloween-tøj, og her giver det mere mening, at Anton-Emil lige som i den første bog er klædt ud som rummand. Bagest lidt vel kortfattede ideer til halloween-pynt og dekorationer.

Af andre halloween-billedbøger kan nævnes Heksen Mimi holder halloween, 2013, for en lidt yngre målgruppe og den mere aktivitetsprægede Halloween, 2011.

En velfortalt omend lidt omstændelig billedbog med halloween-tema. Dramaet om "uhyret" i skoven giver et drys uhygge, som er lige tilpas for målgruppen. Bogens forslag til fremstilling af halloween-pynt er i min optik lidt for kortfattede til for alvor at være brugbare.



Information and editions