Bogen er et indspark i dagens aktuelle værdidebat. O.H. ser den som et opråb i naturlig forlængelse af hans tidligere Tør du være fri, 1968, og Tør du være med, 1974.
Bogen er opdelt i 51 korte, klummeagtige kapitler, der er grupperet under overskrifterne Hjemlighed, Folkelighed, Faglighed, Rodløshed, Skønhed, Blindhed, Sammenspisthed og Evighed. I teksterne søger O.H. tilbage til en folkelig dansk kulturel tradition, der også levner plads til inspiration fra det anderledes og fremmede. Han er inde på emner som det danske klima, byggeskik og arkitektur, kunst, indretning, religion og især den daglige omgang mennesker imellem, som den udspiller sig i by og på land. Pennen glider let for O.H. og sproget er letlæst - også ved komplekse emner. Tonen er som udgangspunkt elskværdig, men rummer ind imellem skarpe udfald mod grupper af mennesker, som O.H. opfatter som ekstremister, og som han ser som en fare for det folkelige Danmark. Det kan være 70'ernes "munkemarxister", "djøfferne", "globalisterne" og ikke mindst grupper af yderligtgående muslimer.
Ole Hyltoft har skrevet avisartikler om de samme emner.
Endnu en "nok-er-nok"-bog; men som et velskrevet indlæg i debatten om danskhed, har denne en naturlig plads på bibliotekerne.