Den debuterende forfatter er litteraturvidenskabsstuderende og årgang 1977, noget yngre end bogens fortæller, en læge på godt 70 år, der er indespærret på et forvaringshjem, mistænkt for knivdrab på sin kone. Han bedyrer sin uskyld, men erkender samtidig sin medskyld i en række dødsfald i barn- og ungdommen, hvor han mener, han indirekte har været den udløsende årsag, fx ved at punktere en cykel, hvor ejeren trækkende på vej hjem bliver dræbt af en lastbil, hun ville have undgået, hvis hun havde kunnet cykle. En original idé, der er flot gennemført sideløbende med betragtninger om liv og skæbner blandt de 12 hovedsageligt ældre mænd, der er på hjemmet. Selv om fortælleren angiveligt skriver sin historie, er den skrevet i talesprog med mange for ham karakteristiske gentagelser, der nok kan virke lidt trættende, men også er med til at bevare autenticiteten. En letlæst, sine steder morsom, og tankevækkende bog med en pudsig slutning.