Books / fiction for children / roman

Tom bliver fanget


Description


Tom bliver taget til fange af sørøveren Sorte Bill, som tager hans skattekort.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Sep. 2010

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 7. Sep. 2010

De 6 første bøger i en ny letlæsningsserie på 12. Bøgerne henvender sig til de børn fra ca. 7 år (1. klasse), der har knækket læsekoden, og som har behov for at automatisere nogle ordbilleder. De kan også bruges som en del af et emnearbejde om sørøvere, til læsekursus eller som fritidslæsning.

Hovedpersonen, drengen Tom, bliver fanget af sørøverkaptajnen Sorte Bill, da han sammen med sin far er på vej for at finde en guldskat. Tom forsøger flere gange at flygte. Sorte Bill fanger senere en anden dreng, som er lidt yngre end Tom. De to drenge bliver venner, og vi følger deres liv ombord på sørøverskibet. Sorte Bill kaprer skibe og møder overnaturlige skeletsørøvere. Teksten er enkel, og alle bøgerne er bygget op på samme måde med meget dialog og mange gentagelser. Illustrationerne, som er lidt stive, støtter læsningen. Bøgerne begynder med en præsentation af de vigtigste personer samt sørøverskibet og slutter med et spørgsmål, som man kan få svaret på ved at holde siden op mod lyset. Bøgerne skal helst læses fortløbende.

Bøgerne ligner forfatterens og illustratorens tidligere bogudgivelser både mht. layout og den enkle handling, fx serien Indianere, 2010. Emnet er populært, men målgruppen vil nok foretrække fx Rune Fleischers serie om Sorte Karl, som er mere spændende.

De 6 første bøger i en letlæsningsserie om drengen Tom, der er fanget af en sørøverkaptajn, Sorte Bill. Bøgerne er tekstmæssigt overkommelige med gentagelser og understøttende illustrationer, som fører begynderlæseren gennem bogen.