En velskrevet historie om en dreng på 14 år, som er tæt på at slippe taget i tilværelsen. Det er en historie for unge fra ca. 15 år og en historie, som læseren dumper ned midt i og som ikke er helt let at få styr på. Drengen bor hos en pædagog, og han venter på at flytte hjem til sin far og dennes kæreste. De har indrettet et værelse til ham, men vil han? Han er i behandlersystemet hjulpet af idioten, som han kalder sin psykolog. Hans far fortalte ham, da han var syv, at han ville forlade moderen, som nu er sindssyg og indlagt på hospital. Traumet blev tilsyneladende lettet af mormoderen, som nylig er død, og nu er han hos pædagogen, som også er homoseksuel. Der opstår en form for kærlighedsforhold mellem dem, uden dog at drengen bliver forulempet. Han har sine gode øjeblikke i samværet, men glider alligevel længere og længere ud i håbløshed, spisevægring, selvdestruktion og en dyb angst for at ligne sin mor, dele hendes skæbne. Historien fortælles fortættet i korte og meget korte sætninger, i en staccatoagtig rytme, som gør det svært at læse uden en vis forforståelse. Forfatteren har skrevet en del billedbøger og også romaner, hvor dele af denne histories temaer kan genkendes, fx En dreng fra 2002 og Drengen med stjernekaster fra 2004.