Books / fiction for children / roman

Tordenslaget


Description


Fantasy. Den unge Quints far, Vindsjakalen, kaptajn på det gode skib "Stormrytteren" får oplysninger om, at hans gamle dødsfjende Turbot Smeal er dukket op igen. Quint forlader sine studier for at deltage i jagten sammen med sin gode veninde Maris. Det bliver en vanvittig og dødsensfarlig rejse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Vera Jensen

2007

Bogen kan læses fra 12 år, men der er så meget litterær substans, fantasi, spænding og detaljerigdom i denne fortælling, at den kan læses med udbytte af alle. Den levende skildring og beskrivende stil gør, at bogen også vil kunne bruges som oplæsning. Bogen og dermed hele serien er så fremragende, at man bør anbefale den på alle mulige måder.

Bogen er den tiende i serien Historier fra Kanten. Genren er fantasy, når den er bedst. Serien har haft forskellige hovedpersoner. Her er det den unge Quint, der sammen med sin far og veninden Maris tager ud på en begivenhedsrig og farefuld færd for at finde den forræderiske Turbot Smeal. Denne var skyld i, at Quints mor og brødre blev dræbt. Bogen er velskrevet for at sige det mildt. Personerne er skildret med en psykologisk indsigt, som gør læseren i stand til at forstå deres handlinger. Sproget er levende og lige så farverigt som det enorme og fantasifulde persongalleri, der optræder i bogen. Illustrationerne er ligeledes smukke og bemærkelsesværdige med deres pertentlige tuschstreg, der flot udnytter de s/h kontraster og fremviser mange spændende detaljer. En flot og fascinerende forside.

Serien er noget af det bedste fantasy, der er udgivet herhjemme, og kan godt stå mål med både Harry Potter, Lampens børn, Arven og Diskverden.

Endnu en blændende skrevet og formidabelt spændende fantasybog, der burde få mange læsere.


Berlingske tidende

d. 30. June 2007

By

By

Kristian Lindberg

d. 30. June 2007