Books / fiction for children / pegebøger

Tot kan tegn


Description


Pegebog med 14 opslag med emner fra Tots hverdag sammen med mor og far. Ledsaget af tegn fra døves tegnsprog og en vejledning i at benytte tegn i kommunikation med børn, der endnu ikke kan tale.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. June 2010

By

By

Lars Aagaard

d. 11. June 2010

Det fremgår ikke udtrykkeligt af billedbogen, at tegnene er plukket ud af døves tegnsprog, og det ændrer heller ikke bogens anvendelighed sammen med de 0-2-årige.

Bogen bygger på erkendelsen af, at med "babytegn får børn flere muligheder for at udtrykke sig, idet de kan bruge deres hænder og forme tegn før de kan tale." Forfatteren anbefaler, at de voksne bruger bogens tegn sammen med tale, uanset hvordan børnene på de forskellige udviklingstrin evner at anvende de samme tegn. Endvidere beskriver hun, hvordan tale efterhånden vil overtage tegnenes funktion uden at stå i vejen for udviklingen, tværtimod øger de barnets selvværd. Bogen består af 13 opslag med Kirsten Raagaards træfsikre illustrationer af ting og situationer, en hel lille pegebog, ledsaget af fotografiske gengivelser af tilhørende tegn. Bagest en beskrivelse af metoden og anvisning til at håndtere personnavne i kombination med tegn, en beskrivelse der supplerer bagsidens introduktion. På bagpermen en miniordbog med gengivelse af 24 tegn.

Bogen bygger på samme materiale som forfatteren udgav sidste år, Små fingre fortæller. I nærværende bog benyttes tegn fra døves tegnsprog, hvad der ikke konsekvent blev gjort i forgængeren, men resultatet er formentlig det samme, nemlig godt. Den foreliggende kan anvendes i flæng med forgængeren.

Fin vejledning i at løfte kommunikationen mellem voksne og børn på 0-2 år ved at inddrage tegn, i dette tilfælde fra døves tegnsprog. Kan samtidig anvendes som pegebog.