Games / computergames

Tour de France 2023


Description


Kan du gøre Jonas Vingegaard kunsten efter eller vil du forsøge at være den første over målstregen i sprinten på Champs-Élysées? Så har du chancen nu i årets Tour de France spil. For alle fra 14 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. June 2023

By

By

Henrik Schou

d. 16. June 2023

Kan du gøre Jonas Vingegaard kunsten efter eller vil du forsøge at være den første over målstregen i sprinten på Champs-Élysées? Så har du chancen nu i årets Tour de France spil. For alle fra 14 år.

Tour de France 23 giver spilleren mulighed for at køre samtlige 21 etaper af årets tour. Man kan skabe og udvikle sin egen rytter i Pro Leader mode, prøve kræfter med ugentlige udfordringer eller spille en af de mange andre spilmodes. Fælles for dem alle er, at der skal køres på cykel på "virkelige" etaper i touren og andre løb mod en række af verdens bedste hold og ryttere. Man styrer sin rytter i feltet og bestemmer selv hvornår og hvor hårdt man vil øge tempo og satse i sprint eller på bjergsiderne. Dog er der altid risiko for at man løber tør for energi, hvis man prøver et langt soloudbrud eller forsøger at sprinte op af Tourmalet. Så strategisk brug af kræfter og korrekt placering i feltet og i udbrud er vigtigt.

Generelt er der ikke meget nyt under solen, hvis man spillede Tour de France 2022 (Playstation 5) sidste år. Og det er nok det største kritikpunkt. Nogle af etaperne bliver ensformige, men man kan spole forbi de rolige perioder i feltet. Grafikken er nydelig uden at imponere. PEGI 3. På engelsk.

Franske Cyanide udvikler også Pro Cycling Manager serien, som de også udgiver årlige "opdateringer" af.