Books / fiction for children

Toy story


Description


Billedbog. Anders har en livlig fantasi, og det elsker alt hans legetøj, både cowboyen Woody, som er yndlingslegetøjet og alt det andet. Til sin fødselsdag får Anders Buzz Lightyear, Space Ranger, og så er Woody ikke længere den mest populære. Woody ønskede Buzz langt væk, men man skal passe på med hvad man ønsker, det kunne jo gå i opfyldelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 23. Oct. 2009

Billedbogen kan læses for børn fra 4-5 år, fans af filmen og nye små publikummer kan godt begynde her.

Bogens format er rektangulært, læses opret. Der er et gennemført flot design og layout i bogen. Lyseblå linjerede sider er baggrunden. På forside og bagsider er billede og tekstnoter "hængt" op med tegnestifter. På siderne hvor hvert billede dækker et opslag, er det venstre hjørne af hvert billede bøjet op, som bladrer man igennem en stak store fotos. Illustrationerne er flotte, virker som bearbejdede eller nysammensatte billeder fra Pixar filmen. Papiret er glittet, og det tilfører også billederne en fin nostalgisk glans. Teksten er sat i billederne, som regel let læselig. Historien fortælles i datid og bruger mange beskrivelser. Det giver tilsammen med billederne en gennemført nostalgisk understrøm i bogen. Det passer fint til historiens tone, som heldigvis aldrig bliver drivende sentimental. Der er nytegnede opgaver og tingfinder-sider på de sidste tre opslag, de passer til bogens målgruppe.

Billedbogsudgaver på filmen udkom i 1996, da filmen kom. De er anderledes end denne udgave, bl.a. med næsten dobbelt så mange sider.

Filmen er blevet genlanceret i de seneste år, og i øjeblikket er der meget merchandise, som fx legetøj, på markedet, så filmen er stadig kendt. Denne billedbog repræsenterer fint historien med flotte billeder og brugbar tekst. Den fungerer også, selvom børnene ikke kender filmen.