Original hybridtekst om at opleve natur og litteratur, om at skrive om det og ikke mindst, om træer. Fascinerende og sanselig samtidslitteratur for litterært interesserede.
Bogen indeholder 8 essays med digter og fotograf Christian Yde Frostholms fragmentariske optegnelser fra rejser til Lissabon, England, USA, Frankrig og i Danmark. Den gennemgående tråd i bogen er Frostholms fokus på forfattere som Fernando Pessoa og Francis Ponge og på konkrete træer i Danmark og rundt i verden. Han går bl.a. på opdagelse i botaniske haver, parker og biblioteker og reflekterer her over sit liv og gør sig tanker om kærlighed, køn, diversitet, planter og planetens overlevelse. Med sort-hvide fotos af træer i Danmark og rundt i verden.
Meget fin og anderledes læseoplevelse, som placerer sig et sted mellem litterære rejseessays og engageret økokritik. Frostholm er udstyret med en vågen og sensibel iagttagelsesevne og formår med en fin kobling mellem kultur/litteratur og natur stilfærdigt at punktere forestillingen om menneskets særstilling i økosystemet.
Formmæssigt kom jeg til at tænke på W.G. Sebald, især Campo SantoDigte 2014. I en dansk sammenhæng føjer bogen sig tematisk til "vendingen mod kloden" og den voksende erkendelse i den unge samtidslitteratur af, at mennesket ikke er altings målestok. Det ser vi fx også hos Lars Skinnebach og i Digte 2014 af Theis Ørntoft. I forhold til Frostholm ringer begge dog med en mere dystopisk ringeklokkeFormmæssigt kom jeg til at tænke på W.G. Sebald, især Campo Santo. I en dansk sammenhæng føjer bogen sig tematisk til "vendingen mod kloden" og den voksende erkendelse i den unge samtidslitteratur af, at mennesket ikke er altings målestok. Det ser vi fx også hos Lars Skinnebach og i af Theis Ørntoft. I forhold til Frostholm ringer begge dog med en mere dystopisk ringeklokke.