Books / nonfiction

Træn din kat


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2006

By

By

Lone Krøgh

d. 7. June 2006

Inspirerende og instruktiv bog for den voksne katteejer i, hvordan man kan lære sin kat forskellige tricks eller løse nogle af kattens irriterende adfærdsproblemer. Forfatteren er dyreadfærdsterapeut, og i bogens første tredjedel beskriver hun forskellige indlæringsteoriske begreber som bl.a. prægning, socialisering, betingning, forstærkning, straf, konsekvens og motivation. Sproget er til at forstå for alle, og alle begreber knyttes konkret til forskellige situationer med katten. Bogens anden tredjedel handler om indlæring af øvelser og tricks. Det ser legende let ud og virker fascinerende, så min Tigermis skal ikke vide sig sikker. Træning med klikker er central i indlæring af tricks som sit, kom, vink, dæk, bliv, stejl, high 5, sluk lyset og lege med bolde og ringe samt agility. Sidste del af bogen drejer sig om at afhjælpe destruktiv adfærd, som når katten fx strinter, kradser i møblerne, tigger mad eller er angst og aggressiv. Der fokuseres på adfærd og løsningsforslag alt efter problemets karakter. Træn din kat er veltilrettelagt og logisk opbygget og indeholder ikke mange nuttede kattebilleder, men i stedet anvendelige og tydelige billeder af, hvordan man træner katten. Register, litteraturliste og henvisning til hjemmesider. I 2004 udkom den pænt efterspurgte Klikkertræning af katte af Karen Pryor, og de to bøger supplerer hinanden fint.