Books / nonfiction / øvelser

Træning med den store bold : øvelser, variationer og programmer


Description


Gennemgang af over 450 øvelser til muskel-, balance- og kredsløbstræning med stor bold, samt inspiration til hvordan stor bold anvendes bedst muligt i holdtræning - fra opvarmning til udstrækning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Dec. 2004

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 20. Dec. 2004

Mange nye måder at træne på vinder frem, og en af de populære træningsformer er træning med den store bold, eller fitball, coreball og gymball, som det også kaldes. Den store bold har været brugt længe i balance- og motoriktræning og til genoptræning, men det er først i de senere år, at den er begyndt at dukke op i motionscentrene og i hjemmene. Træning med den store bold benyttes af mange som et supplement til den øvrige træning, her er det specielt balanceevnen og kropsstyrken, der øges. Ligesom de andre instruktive bøger om forskellige former for træning fra forlaget Aagaard, er denne bog en guldgrube for dem, der benytter den store bold, det være sig instruktører, trænere, behandlere eller dem, der vil lære bolden nærmere at kende. Bogen kan anvendes af alle, men det er en fordel at kende lidt til anatomi og træningslære, og jeg tror, at nybegyndere får mest ud af at få rådgivning, inden de starter på øvelserne. Der er lidt om bolden, om boldtræningsteknik, træning for forskellige målgrupper, men størstedelen af bogen består af en gennemgang af mere end 450 øvelser. Ved hver øvelse er udførelsen beskrevet i fotos og tekst, og der er forslag til forskellige variationer. At emnet er efterspurgt ses af, at der lige er kommet en bog mere Politikens bog om træning med bold.