En overdådig 'blå' fest, hvor gæsterne må afgive deres inderste ønske, hvis de ellers tør, bliver en rituel afskedsfest for forf. selv (SB), og hendes hidtil betrådte stier. SB ønsker sigguddommelig indsigt, og læseren inviteres til, på eget ansvar, at følge hende ud i verden og ind i sig selv: for at opløses og genfødes er led i samme proces. En tibettansk tulku (munk) og endobbeltgænger til forf. spiller en afgørende rolle for hele det eventyrlige forløb, hvor der jongleres elegant rundt mellem begreberne inden for tibetansk buddhisme med kristendom. SB bliver i detreligionspsykologiske univers et sindbillede på tidens søgen. Selvom forf. ikke vil tages på ordet ligger romanen med sit selvbiografiske islæt i forlængelse af Creme Fraiche (1978) og Ja (1984).Hendes eget livs modsætninger afsløres med humor og vid, mens hun modigt væver 'erkendelsens kludetæppe' foros. En moderne kvindes søgen efter identitet og ståsted, en slags religiøs roman, som medsine tegnorienterendefortolkninger kan minde om Paul Auster. Kvinden er undervejs, hun undres og forvandles - hvordan skal ikke røbes her. En fantastisk flot færd - skrevet med hjerteblod og envidunderlig lethed. SB bryder alle grænser, læseren kan blot lukke sluserne op og blive klogere.