Books / nonfiction / erindringer

Tre år på Grønlands østkyst


Description


Polarforskeren Ejnar Mikkelsens (1880-1971) beretning om søgningen efter de omkomne fra Danmark-ekspeditionen sammen med Iver P. Iversen og hvad de kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. May 2010

By

By

Anny Skov Madsen

d. 3. May 2010

Bogen er en af de arktiske klassikere om Nordøstgrønland. Den vil også kunne læses af nybegyndere i den arktiske litteratur.

Forfatteren og polarforskeren Ejnar Mikkelsen (1880-1971) ledede i 1909-12 Alabama-ekspeditionen til Nordøstgrønland for at søge efter de omkomne fra Danmark-ekspeditionen (1906-08). Ejnar Mikkelsens hold fandt også spor, breve og optegnelser efter Danmark-ekspeditionen, hvor tre mænd omkom, og gåden herom trods mange forsøg aldrig er opklaret. Mikkelsen er en detaljeret, vidende og god fortæller, der beskriver både fascinationen af det iskolde nord og den yderst strabadserende tur, de kom ud på. Med livet som indsats og hvor de døjede med vejret, kulde, sult og sygdom, påbegyndte de en rejse, der kom til at vare tre år, fordi skibet forliste og derfor måtte vente to år på undsætning. Også det psykiske pres og ensomheden er med.

Bogen udkom oprindeligt 1913. Den nye udgave er med tilrettet nutidig retskrivning. Der er forord og fotos af barnebarnet Naja Mikkelsen. Desuden er der medtaget et par breve til forældrene fra 1911-12.

Der er historisk vingesus over Ejnar Mikkelsens beretning om søgningen efter de omkomne fra Danmark-ekspeditionen. Det er drama som i den bedste spændingsroman, hvor de hærdede mænd med livet som indsats kæmper den umulige kamp mod naturens vældige kræfter. Det er en arktisk klassiker igen tilgængelig for nye generationer.


Weekendavisen

d. 21. May 2010

By

By

Anne Knudsen

d. 21. May 2010