Tre forskellige historier om Mumitrolden og Lille My

Disse tre små kapitelbilledbøger er lavet 'frit efter Tove Jansson', og det skal tages helt for pålydende. Nogle af historierne er skrabede versioner af Tove Janssons egne historier, andre harenkelte genkendelige elementer, og et par har jeg ikke kunnet verificere. Der er tre historier i hver bog. Ganske små og så forenklede at kun hovedhandlingen er intakt. Alt det, der er så fint ogunikt ved Tove janssons mumiverden, underfundigheden, de kendte figurers personlighed og karakteristika, ironien og mangfoldigheden, mangler. Tegningerne har sandsynligvis samme ophavs-mænd som deto billedbøger, der udkom tidligere på året, Mysteriet i Mumidalen og Mumitrolden og Snif møder Mumriken (10/95). Bøgerne her er i et mindre format, men til gengæld virker opsætningen af tegninger/ tekst mere harmonisk med en dækkende illustration på alle højresider, og en mindre med udflydende kanter på venstresiden med tekstdelen sat ind øverst. Tillige er kun figurerenes omrids fremhævetmed en sortkonturstreg, baggrunden giver med sin akvarellignende karakter dybde i billederne. Denne mere end forenklede udgave af Mumitrolden & Co. giver naturligvis også en anden målgruppe, endTove Janssons originale bøger. Disse tre er, som de førnævnte billedbøger, for de tegnefilmskiggende børn fra ca. 4 år der endnu ikke ved, hvad de har til gode.

Read the full assessment

Tidligere på året udkom to Mumibilledbøger, ikke af Tove Jansson, men af henholdsvis en teksforfatter, en tegner og en farvelægger fra Bulis / Telecable Benelux. Her kommer yderligere trebøger af samme type, dog i et mindre format, men til gengæld med flere sider, så hver bog rummer tre Mumihistorier. Som i de to første er det tegnefilmens klare kulører og rene enkle streg, derpræger illustrationerne, mens teksterne i et veloversat oplæsningssprog byder på både sjov og spænding. Ligesom hos Tove Jansson bygger historierne på menneskelige aspekter, f.eks. ensomhed,kærlighed, pligtfølelse etc., og vi møder ud over den kendte familie både den stramme Filifjonk, Troldkarlen, Hemulen, Lille My og hvad de nu allesammen hedder. At der er tale om en forenkling afTove Janssons forunderlige univers er hævet over enhver tvivl. Det positive er, at vi genfinder ånden og humoren. Om disse bøger vil føre indskolingsbørnene videre til de rigtige Mumibøger er ikkegodt at vide, men smagsprøverneer ganske acceptable og lider ikke af tegnefilmsbilledbøgers ofte iøjnefaldende mangel på bevægelse og action.

Read the full assessment