Disse tre små kapitelbilledbøger er lavet 'frit efter Tove Jansson', og det skal tages helt for pålydende. Nogle af historierne er skrabede versioner af Tove Janssons egne historier, andre harenkelte genkendelige elementer, og et par har jeg ikke kunnet verificere. Der er tre historier i hver bog. Ganske små og så forenklede at kun hovedhandlingen er intakt. Alt det, der er så fint ogunikt ved Tove janssons mumiverden, underfundigheden, de kendte figurers personlighed og karakteristika, ironien og mangfoldigheden, mangler. Tegningerne har sandsynligvis samme ophavs-mænd som deto billedbøger, der udkom tidligere på året, Mysteriet i Mumidalen og Mumitrolden og Snif møder Mumriken (10/95). Bøgerne her er i et mindre format, men til gengæld virker opsætningen af tegninger/ tekst mere harmonisk med en dækkende illustration på alle højresider, og en mindre med udflydende kanter på venstresiden med tekstdelen sat ind øverst. Tillige er kun figurerenes omrids fremhævetmed en sortkonturstreg, baggrunden giver med sin akvarellignende karakter dybde i billederne. Denne mere end forenklede udgave af Mumitrolden & Co. giver naturligvis også en anden målgruppe, endTove Janssons originale bøger. Disse tre er, som de førnævnte billedbøger, for de tegnefilmskiggende børn fra ca. 4 år der endnu ikke ved, hvad de har til gode.