Der er så mange lag i Magnus Mills forbløffende fabel, Tre mand og en konge, at læseren bliver helt forpustet. Mills væltede det litterære parnas i den angelsaksiske verden i 1998 med den originale Sjak nr. 3, efter at han havde været buschauffør i 12 år i London. Men denne nyeste roman, der udkommer samtidig i en lang række lande, er han en oplagt kandidat til den prestigefyldte Booker-pris. Bogens jeg-fortæller bor i et hus, bygget udelukkende af blik, på et vindblæst sted på en øde slette. Han er omgivet af fjerne naboer, der ligeledes bor i huse af blik. Han er overbevist om, at denne måde at bo på, er den bedste af alle måder. En dag flytter en kvinde ind og godtager uden videre hans måde at bo på. Det foruroligende er imidlertid, at det øde, vindblæste sted pludselig tiltrækker mennesker i tusindvis, der alle har hørt om, at en fantastisk ny by er ved at blive grundlagt af en Messiaslignende skikkelse. En by af blik, ikke på den forblæste højslette, men i en menneskeskabt kløft. Drevet af jalousi og nysgerrighed sætter vores fortæller sig for at undersøge sagen nærmere. Lyder det underligt? Det er blændende! Det er en fabel om drømme og illusioner, om Messias-dyrkelse og menneskelig smålighed, om bedrag, kærlighed, stædighed og om indskrænkethed og storhed på én gang. En vidunderlig læseoplevelse.