Halvdokumentarisk roman om RAF-angrebet på lufthavnen i Aalborg 13. august 1940, som det opleves af besætningen på en af bombemaskinerne, en 14-årig dansk pige samt en tysk soldat i lyttepost.
Endnu en gang bruger Peder Hove stof fra flyvningen under 2. verdenskrig, og også denne gang er der kommet en spændende og godt fortalt historie ud af det. Tiden er sommeren 1940 med Tysklandpå stærk fremmarch og England alvorligt bekymret for en eventuel invasion. For at svække det tyske Luftwaffe mest muligt forud for det ventede angreb gennemførte Roayl Air Force en rækkeoperationer med umådeligt store tab til følge. Bogen præsenterer først en tre mands besætning på en engelsk bombemaskine, dernæst møder vi en 14-årige dansk pige og hendes familie og til sidst entysk løjtnant i en lyttepost på den jyske vestkyst. Gennem de 3 forskellige dele fortælles lavmælt og sobert om vilkår i krigstid samtidig med at spændingen opbygges. I sidste del nås klimaks medbombningen af Aalborg Lufthavn med enorme tab for den engelske eskadrille og med døde blandt de danske arbejdere men uden tab for tyskerne. Kompositorisk krydser personernes skæbne hinanden. Manmærker tydeligt forfatterensstore kendskab til og begejstring for flyvning men også sorgen over de menneskelige tab. Det er en intens og engageret beretning som vil kunne fængsle både unge ogvoksne.