Novellerne vil tiltale yndere af ny dansk prosa. De vil kunne bruges i undervisning i gymnasier eller på ungdomsuddannelser.
Vibeke Henningsen debuterer her som skønlitterær prosaforfatter med 13 noveller. Deres længde strækker sig fra én til elleve sider. Hovedpersonen i de fleste noveller er et barn, en ung eller en barnligt naiv voksen, som kommer i klemme i et samfund, der er styret af konformitet og rigide regler. Her er pigen, der bliver anbragt på børnehjem, drengen, der kommer i hænderne på en psykolog eller astronauten, der bliver indlagt på den lukkede afdeling, fordi han selv efter års videnskabelig og teknisk træning føler, at universet er kærligt og bevidst. De enkelte fortællinger er fulde af humor. Mange af personerne går igennem prøvelserne som intakte mennesker, idet de i deres barnlige naivitet har en sejhed og tillid til det gode, der får behandlersamfundet til at komme til kort. Sproget i novellerne bruges bevidst og finurligt som fx her i "Historiens skelet": "Stedet duftede af harpiks og bark. Is og sne og harpiks og bark. Der var mørkt eller lyst". Personerne karakteriseres ikke ved deres psykologiske karaktertræk, men ved deres roller, og det får novellerne til at fremstå eventyragtigt eller næsten som allegorier.
V.H. har udgivet 3 digtsamlinger. Novellerne kan ved deres form og humoristiske tilgang mest sammenlignes med Pia Juuls Dengang med hunden.
Novellerne fungerer fint. Man bliver trods deres kortfattethed opslugt af dem og får lyst til at fordybe sig.