Books / nonfiction / biografier

Triumf og tragedie : danske Le Mans-kørere fra Tom Kristensen til Allan Simonsen


Description


Portrætter af de 18 danske kørere, der har deltaget i det legendariske 24 timers løb på Le Mans i Frankrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Oct. 2013

By

By

Lars Ovesen

d. 24. Oct. 2013

Bogen er perfekt for låneren, der kan lide at læse om dansk motorsport og dennes mange store danske legender. Låneren der vil underholdes med mange flotte fotos fra motorsport er også godt underholdt.

I denne bog får læseren den samlede historie om de atten danske kørere, der har deltaget i det legendariske 24 timers løb på Le Mans i Frankrig. Et løb der i de seneste år har fået meget mediebevågenhed her i landet, hvilket uden tvivl skyldes de meget succesfulde danske kørere. I bogen fortælles om alle de store, fra Tom Kristensens mange triumfer til Allan Simonsens tragiske endeligt ved dette års Le Mans. Derudover er der et væld af fotos fra meget forskellige situationer i og omkring motorsport. Forfatteren bag bogen, Peter Nygaard, er en grand-old man i motorsportssammenhæng, og bare dette fakta er en kvalitetsstempling af bogen. Selve bogen er udgivet i en god kvalitet hardback.

Bogen Magnificent : Jan Magnussens 30-årige racerkarriere i billeder er netop udkommet, den beskriver dog kun Jan Magnussens karriere, men indeholder også en lang række meget gode fotos.

Hvert år rejser mere end 25.000 danskere til Frankrig for at opleve Le Mans. Så mon ikke der skulle gemme sig et par bibliotekslåneren blandt dem? Jeg kan kun anbefale bogen til alle stor som lille.