Books / fiction for children / danske sagn

Trolden i Bruddal


Content

Latest edition,

Af indholdet: Bjergmanden i Daugbjerg Dås


Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 1999

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 12. Mar. 1999

For små 200 år siden startede Just Mathias Thiele sin indsamling af danske folkesagn. Flere har siden fulgt arbejdet op, så vi i dag i Dansk Folkemindesamling råder over et kæmpemateriale indsamlet forskellige steder i landet. I denne bog er historierne mest fra Salling og Fjends. De handler om: trolde, skiftinger, nisser, bjergfolk, elverfolk, åmænd, havfruer og havmænd. Hvert afsnit starter med en beskrivelse af sagnfiguren, før historien/historierne fortælles. I sidste kapitel fortælles om de knap så almindelige sagnvæsener som lygtemænd og natravne. Sproget er enkelt og præcist, og sætningerne er korte. Illustrationerne er rigtig gode og spiller fint sammen med teksterne. Et par af fotografierne er oven i købet smukke og meget stemningsfulde. Bogen kan læses fra 4. klasse. Til bogen er udgivet et lærerhefte, der kan fås på papir eller cd. Det indeholder kommentarer til de enkelte kapitler og kopiark med billeder, sagn, eventyr og folkeviser (tekst og noder uden becifring). Det samlede materiale kan anvendes i undervisningen på mellemtrinnet, men bestemt også med større børn i enme/projektarbejde.


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 1999

By

By

Walther Knudsen

d. 12. Mar. 1999

Genfortælling af ca. 30 danske sagn om trolde, skiftinger, nisser, bjergfolk, elverfolk, åmænd, havfruer og havmænd samt kortfattede oplysninger om andre af folketroens figurer. Illustrationerne er en blanding af farvefotos af de omtalte lokaliteter, muntre farvetegninger af Søren Jessen og gamle sort-hvide illustrationer. Folkesagn har været populært "læsebogsstof" i hundrede år, så der er intet epokegørende ved denne bog, men dens forholdsvis enkle sprog gør den til en indbydende selvlæsningsbog fra ca. 10 år. Historierne er heller ikke mere indviklede end at de kan anvendes til genfortælling og således vende tilbage til den mundtlige tradition, som de har deres oprindelse i.