Denne bog er nr. 36 i serien om Troldepus. Med sig hjem fra marsken har Troldepus en kattekilling, som han vil forære Pussi Troldunge. Men hans problem gennem hele bogen er, at skaffe den mad,da den endnu er for lille til andet end at die. Først overtales Mutter Hare til at give den mælk. Men da en ørn har taget to af hendes egne killinger, flygter hun. Efter en del besvær finderTroldepus ved gode venners hjælp frem til en kat, hvis killinger er blevet druknet. Katten flytter ud til Troldehøj og bliver mor for killingen, der kommer til at hedde Lillefut. Pussi Troldunge,Troldemor og -far og skovens andre dyr, bliver naturligvis glade for Lillefut. Teksten flyder let og er ill. med enkelte helsides stregtegninger i seriens velkendte stil. Bogen er på 77 sider i detsædvanlige lille format. Naturligvis benytter Troldepus sig af lidt trylleri, men det er ikke så tit, og på mig virker bogen lidt langtrukken. Det hele forekommer så velkendt fra de andre bøger.Men seriens læsere viluden tvivl nyde også denne episode. Højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.