Books / fiction for children / roman

Troldmand uden magi


Description


Fantasy. Magikeren Elminster er blevet gammel. Da han mister sine magiske evner, må han stole på sine venner og klare sig med deres hjælp, da han hvirvles ud i dramatiske begivenheder.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2002

By

By

Ulla Møller

d. 1. Oct. 2002

En ny række i serien Forgotten Realms, der har mange læsere, mest drenge fra 13 år, som knap kan vente på næste bind i serien, der bl.a. bruges som inspiration til rollespil. Hovedpersonen er magikeren Elminster, hvis barndom og ungdom er beskrevet i tre tidligere titler. Det er nødvendigt at kende disse, hvis man for alvor skal lade sig suge ind i bogens specielle univers. Efter en noget højstemt indledning, hvor den forudsætningsløse læser præsenteres for de højere magter, der styrer begivenhedernes gang, møder man Elminster. Han er ældet, og i bogens første kapitel mister han sin kraft. Alligevel hvirvles han snart ind i en række voldsomme begivenheder, og uden sine magiske evner må han stole på sine venner. Skildringen af den aldrende troldmand, der har mistet magien er ikke uden humor. Men er man ikke inkarneret fan af genren, er det utroligt svært at holde styr på det væld af navne og begivenheder, der indgår i bogens handling. Men der er ingen tvivl om, at den læser, der en gang har ladet sig indfange af seriens spænding og dramatik igen og igen drages mod de glemte riger. Omslagets piberygende troldmand vil også appellere til de læsere, der venter på nyt om Harry Potter, men de bliver nok skuffede.


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2002

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 1. Oct. 2002

Der er tidligere på dansk udkommet fem bøger om troldmanden Elminster i to mindre serier, Elminster 1-3 og Spellfire 1-2, alle inden for Forgotten Realms-bøgerne. Forfatteren Ed Greenwood startede oprindeligt med at konstruere rollespil og rollespilsbøger, men, formodentligt godt hjulpet på vej af Ringenes Herre-trilogiens succes, har han i mere traditionel litterær form skabt sin egen Shadowdalemytologi og -univers. I Troldmand uden magi - indledningen til en ny serie med titlen Mystras tjener - er magien ustabil, magiens gudinde tilsyneladende død og ærketroldmanden Elminster på flugt, men beskyttet af gode venner. Igennem en magisk portal bevæger handlingen sig ind i et lukket, undertrykt samfund, High Dale, hvor især de to hjælpere, Harpespillere og eventyrere som skal tage vare om Elminster, tager særdeles aktiv del i et voldsomt og stærkt actionpræget oprør mod herskerne, og kampen mellem godt og ondt, liv og død lader til at dominere handling og hensigter på et éndimensionelt plan, og så alligevel blandet ind i et mytologisk plan om guder og troldmand og nogle overordnede ideer, som har lidt svært ved at få ordlyd i al virakken. En lidt rodet og uoverskuelig indledning til en serie af bøger, der er ren underholdning for fantasy-læsere fra ca. 7. klasse.



Information and editions